|
Inwema oplever jævnligt, at udrejsen i forbindelse med en udstationering sker før der er udarbejdet en endelig kontrakt. For det første er dette ikke skattemæssigt optimalt og for det andet er det i strid med ansættelsesbevisloven.
Lovkravene til en udstationeringskontrakt
Ansættelsesbevisloven indeholder en række krav til indholdet af ansættelseskontrakten. Ved udstationering er kravene større end ved arbejde i Danmark. Normalt udarbejdes der derfor udover selve ansættelsesbeviset et tillæg til ansættelsesbeviset i form af en udstationeringskontrakt. Udstationeringskontrakten skal som ansættelsesbeviset være lønmodtageren i hænde inden afrejsen.
Udstationeringskontrakten behøver ikke at blive udarbejdet på det sprog, der tales i arbejdslandet. Da ansættelsesbevis og udstationeringskontrakten i tilfælde af strid om indholdet skal fortolkes i Danmark, er det praktisk, at såvel ansættelsesbevis som udstationeringskontrakten også findes på dansk.
Som arbejdsgiver har du altid pligt til, at give lønmodtageren oplysning om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet. Udover de almindelige bestemmelser til ansættelsesbeviset, skal udstationeringskontrakten fra en dansk virksomhed indeholde oplysning om følgende:
- Varigheden af det arbejde, der udføres i udlandet.
- Den valuta, som lønnen udbetales i,
- i givet fald de fordele i kontanter og naturalier, der er forbundet med opholdet i udlandet,
- i givet fald vilkårene for lønmodtagerens tilbagevenden til hjemlandet,
- Om der er taget skridt til at få udstedt de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen.
De punkter, som er nævnt ovenfor, er minimumskrav til en udstationeringskontrakt. Da arbejdsgiveren som nævnt har pligt til at give lønmodtageren oplysning om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, er det hyppigt nødvendigt, at udstationeringskontrakten indeholder væsentligt flere oplysninger. Artikler i denne kategori
Ansættelseskontrakt til en udstationering Hermed et eksempel på, hvad en ansættelseskontrakt til en udstationering kan indeholde. Det er utroligt vigtigt for både medarbejder og virksomhed, at der er helt klare linjer om indholdet i ansættelseskontrakten.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller udlejningsservice.
|