Sitemap

Kontakt Inwema |


Services fra Inwema








Arbejdstager








Arbejdsgiver








Information








Portaler fra Inwema







FAQ: Bil i England under kortvarig lokal ansættelse i England

Hej,

Jeg har lavet en lokal (ubegrænset) kontrakt i UK. Jeg/vi regner med at blive her 2-3 år og skal have en bil i UK.

Som jeg lige ser det er der følgende forskellige muligheder:

  1. Vi køber bil i UK og sælger den igen inden vi tager tilbage til DK. (fordel: ingen ¤problemer¤ hverken i UK eller DK)
  2. Vi importerer bil fra DK eller andet land til UK og indregistrer den i UK og tager den med tilbage til DK (fordel: rattet kommer til at side i rette side tilbage i DK)
  3. Vi køber bil i UK og importerer den tilbage til DK (fordel:ratter sider i rette side mens vi er i UK)

Hvilken af disse muligheder vil umiddelbart være mest fornuftig rent økonomisk? Og hvilken vil I foreslå?

På forhånd mange tak for hjælpen.

Mvh/”K”


 Hej "K",

Det er meget vanskeligt at sige, hvilket et af de tre scenarier du bør vælge. Det skyldes, at omkostningsniveauet vil være nogenlunde ens i alle tre scenarier. Dette er under forudsætningen af, at bilen som købes/importeres er ny i forhold til momsloven, dvs. under 6 mdr. gammel og kørt mindre end 6.000 km.  Såfremt bilen betragtes som brugt i forhold til momslovens er der en økonomisk fordel ved at vælge enten scenarie nr. 1 eller nr. 3, da bilen i dette tilfælde skal momses i UK, hvor momssatsen er lavere end den danske.

Nedenstående beskrives nogle af de fordele/ulemper, som vi ser i forhold til de tre scenarier.

Køb af bil i UK og salg i UK.
Fordelen er, at de praktiske problemer er yderst begrænset, da der ikke sker nogen grænseoverskridende transaktioner. Endvidere sidder rattet i den "rigtige" side.

Ulempen kan være, at en bil indkøbt i DK muligvis vil være billigere end indkøb af bilen i UK, da prisen for en bil i DK uden afgifter og moms er lavere end andre lande pga. den høje registreringsafgift.

Import af bil fra DK og efterfølgende tager den med til DK
Fordelen er, at bilen som nævnt ovenfor kan være billigere i indkøb. Endvidere er det muligt, at den danske registreringsafgift nedsættes markant, og bliver erstattet af en kraftig forhøjelse af den løbende ejerafgift. Såfremt dette bliver tilfældet, så vil de umiddelbare omkostninger ved at genindføre bilen til DK være begrænset. 

Det er dog forbundet med en række praktiske udfordringer, at udføre en bil fra DK til UK, f.eks. skal bilen (såfremt den betragtes som ny i forhold til momsloven) momses i UK, videre kan det være et problem at få bilen leveret fra den danske forhandler uden afgift og moms - med mindre den leveres på grænsenummerplader, endelig skal bilen indregistreres i UK. Der er ligeledes en række praktiske udfordringer ved genindførelsen af bilen til DK fra UK. For eksempel skal bilen synes i DK, der skal efter de gældende regler svares registreringsafgift af bilen ved indførelsen til DK, der skal hentes nummerplader til bilen m.m. Endelig vil rattet sidde i den forkerte side i UK.

Køb af bil i UK og efterfølgende medtage den til DK
Fordelen er, at det må antages, at de praktiske problemer i forhold til købet af bilen vurderes at være minimale. Endvidere er det ligegyldigt om bilen betragtes som ny eller brugt i forhold til momsloven.
Videre er fordelen som du selv nævner, at rattet sidder i den rigtige side i perioden, hvor den er i UK.
Endelig vil du også i dette tilfælde kunne opnå en fordel, såfremt registreringsafgiften ændres som nænvt ovenfor.

Ud over de ulemper, som er nævnt i scenarie nr. 2 er der den ulempe, at rattet vil sidde i den "forkerte" side i DK, og dermed vil det muligvis være vanskeligt at sælge bilen i DK, og dermed sænke handelsværdien af bilen. 

Konklusion
Vi anbefaler, at du vælger scenarie nr. 1, da det vil medføre færreste praktiske problemer. Dog bør du undersøge, om der er en markant prisforskel mellem prisen i DK og prisen i UK - husk at tage højde for momsforskellen mellem UK¤s momssats på 17,5% og de 25% vi anvender i Danmark.

Hvis prisforskellen er markant, bør du overveje scenarie nr. 2, men dog være opmærksom på de praktiske udfordringer, der er ved at udføre og efterfølgende indføre bilen fra DK. Videre er der det problem, at rattet vil sidde i den forkerte side, når du er i UK.

Med venlig hilsen
Udstationering.dk

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller udlejningsservice.

Version til udskriftVersion til udskrift Send til en venSend til en ven