Det er vores erfaring, at der er rigtig mange udstationerede medarbejdere, der ikke er opmærksomme på, at de ofte kan undgå at betale pensionsafkastbeskatning på 15 % af det årlige afkast på deres pensionsopsparing. En del tror, at man kun kan undgå PAL-skatten, når pensionen er under udbetaling. Det er ikke tilfældet. Den kan også tilbagebetales før pensionen er under udbetaling. Mange glemmer det nok også, fordi det er et afkast som man først begynder at tænke over, når man er over 50.
Om PAL- skatten kan reduceres eller fjernes helt forudsætter, at du arbejder i et land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med, at det er en bankordning, og at personen er hjemmehørende i udstationeringslandet.
Kan disse betingelser ikke opfyldes, har man dog en yderligere mulighed for at undgå PAL- skat ved at flytte sin pensionsordning til Luxembourg.
I øvrigt skal du være opmærksom på under en udstationering, at din pensionsordning stort set automatisk bør ændres, idet der normalt ikke er noget formål med at have en skattebegunstiget pensionsordning, når man i øvrigt er skattefritaget i Danmark. Der er således brug for en skatteplanlægning.
Vil du have rådgivning om dine muligheder som medarbejder eller dine overvejelser som udstationeringsansvarlig, så kontakt os på info@inwema.dk eller tlf. 31693169.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller udlejningsservice. 
|