Sitemap

Kontakt Inwema |


Services fra Inwema








Arbejdstager








Arbejdsgiver








Information








Portaler fra Inwema







FAQ: HVilken betydning har det rent skattemæssigt, at jeg opgiver min danske bolig ved udstationering?

Spørgsmål.

Hej Udstationering

Jeg er p.t. ansat i en virksomhed i Danmark. Virksomheden og jeg er enige om at jeg fremover skal ansættes af og arbejde for vores produktionsvirksomhed der ligger i Estland. Jeg vil derfor komme til at bo i Estland, nær fabrikken.

Mine spørgsmål går på følgende:

1. Skal jeg overhovedet betale skat i DK, og hvad hvis jeg beholder min lejebolig i DK?

2. Vil jeg være dækket af den danske sygesikring?

3. Hvor mange dage må jeg opholde mig i DK indenfor en måned/år?

4. Hvad sker der skattemæssigt hvis mit ophold afbrydes af en fyring/opsigelse?

5. Mht. til mit medlemskab af en A-kasse. Kan jeg beholde mit danske medlemskab og jeg dækket ind hvis jeg bliver arbejdsløs.

6. Kan jeg fortsat betale til min pensionsordning, og hvad med det skattemæssige fradrag?

Med venlig hilsen

"HM"



Svar: 

Kære "HM"

Tak for din henvendelse.

Nedenfor har vi forsøgt kort at svare på dine fremsendte spørgsmål .

Skal jeg overhovedet betale skat i DK, og hvad hvis jeg beholder min lejebolig i DK?

Opgiver du din lejlighed skal du ikke betale skat i Danmark. Vælger du derimod at bibeholde din lejlighed og dit ophold i Estland er under 6 mdr. forbliver du fuldt skattepligtig til Danmark. Hvis opholdet > 6 måneder er du skattefri hvis du opfylder 42 dages reglen, se nedenfor.

Vil jeg være dækket af den danske sygesikring?

Da Danmark har indgået socialkonvention med Estland, er det muligt at forblive omfattet af dansk social sikring under din udstationering. Du skal søge herom.

Hvor mange dage må jeg opholde mig i DK indenfor en måned/år?

Du må maksimalt opholde dig i Danmark 42 dage indenfor en 6 mdr. periode.

Hvad sker der skattemæssigt hvis mit ophold afbrydes af en fyring/opsigelse?

Hvis dit ophold i Estland er længere end 6 mdr. og du maksimalt har været i Danmark i 42 dage har en eventuel fyring/opsigelse ingen indflydelse på din skattemæssige position i Danmark.

Hvis dit ophold bliver mindre end 6 mdr. vil du blive fuldt skattepligtig til Danmark af din løn.

Mht. til mit medlemskab af en A-kasse. Kan jeg beholde mit danske medlemskab og jeg dækket ind hvis jeg bliver arbejdsløs?

Bibeholdelse af medlemskab af en A-kasse er normalt muligt ved udstationering indenfor EU. Kontakt din A-kasse for nærmere information herom.

Kan jeg fortsat betale til min pensionsordning, og hvad med det skattemæssige fradrag?

Ja du kan godt fortsat betale til din pensionsordning, men skatteværdien af dine indskud er meget begrænset eller 0. Alternativt kan du lade indbetalingerne ske til en ikke skattebegunstiget pensionsordning § 53 A-ordning. Din pensionsrådgiver kan give nærmere detaljer herom.

Såfremt du ønsker yderligere assistance, vil vi meget gerne hjælpe dig med ovenstående.

Med venlig hilsen 

Udstationering.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller udlejningsservice.

Version til udskriftVersion til udskrift Send til en venSend til en ven