Sitemap

Kontakt Inwema |


Services fra Inwema








Arbejdstager








Arbejdsgiver








Information








Portaler fra Inwema







FAQ: Skal jeg betale arbejdsmarkedsbidrag under udstationering?

Spørgsmål:

Kære udstationering. dk 

Jeg har arbejdet i udlandet (Asien) for et dansk firma det sidste år med diverse opgaver for Det danske Udenrigsministerium. Jeg har fået meddelelse fra min kommune om, at jeg forventes at være omfattet af undtagelsen for at svare skat (paragraf 33A). Som udgangspunkt skal jeg betale Arbejdsmarkedsbidrag. Hvornår kan man undtages for at betale arbejdsmarkedsbidrag?
 
Endelig er jeg blevet bedt om at udføre undervisningsmæssigt arbejde af et par dages varighed i Danmark. Så vidt jeg forstår er dette ikke muligt, hvis man vil opretholde skattefritagelsen. Er det korrekt? 

Hvad er de konkrete regler for, hvornår man kan tillade sig at arbejde i Danmark af nogle dages varighed men fortsat opretholde skattefrihed?

Med hensyn til arbejdsmarkedsbidrag, så arbejder min mand for et dansk konsulentfirma, som har kontrakt med DANIDA om at løse opgaver for den Sri Lankanske stat vedrørende en støtte fra Danmark til Sri Lanka på medieområdet. Hvorledes ses dette?

Herudover løser han en opgave for den svenske uddannelse af personer i Sri Lanka, hvor det svenske selskab er hans arbejdsgiver i Sri Lanka. Vil dette arbejde blive pålagt Arbejdsmarkedsbidrag?

Endelig vil jeg gerne høre, hvor meget det vil koste at I udarbejder selvangivelse for min mand.

De bedste hilsener
”C”
 


Svar:

Kære "C" 

Tak for din henvendelse.

I relation til reglerne vedrørende arbejdsmarkedsbidrag er udgangspunktet, at når du er beskæftiget for en arbejdsgiver her i landet og arbejder i et land, som Danmark ikke har aftale med (Asien) om social sikring, er det i Danmark du skal betale arbejdsmarkedsbidrag. Såfremt du er beskæftiget for en arbejdsgiver i udlandet kan du fritages for bidragspligt i Danmark. 

Hvad angår arbejde i Danmark når du er omfattet af reglerne i LL § 33 A, gælder det at opholdet i Danmark alene må have karakter af modtagelse af instruktioner vedrørende arbejdet i udlandet samt afrapportering overfor bestyrelsen. Du skal være opmærksom på, at arbejdet her i Danmark i slutningen af perioden på dit udenlandsophold ikke medregnes i 6 måneders perioden.

I relation til din mands arbejde for et dansk firma der har kontrakt med DANIDA er vores umiddelbare vurdering, at der foreligger en dansk arbejdsgiver og, at der ikke er mulighed for fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag. Derudover ser vi dog en mulighed for fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag i den situation, hvor din mand udfører arbejde for en svensk arbejdsgiver.

Ønsker I assistance med udarbejdelse af selvangivelse for din mand, er I velkomne til at kontakte os.

Med venlig hilsen

Udstationering.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller udlejningsservice.

Version til udskriftVersion til udskrift Send til en venSend til en ven